Kl. var 9:00 da jeg ankom til Skovskolen i Nødebo. Temperaturen sagde -1 grad og den første rigtige vintersne havde indtaget skoven. Jeg stødte på Robert, som driver firmaet Den Mobile Klinik for Erhvervsmassage. Vi har tidligere “duelleret” med hinanden ved andre mtb-løb, og i dag var det Robert som havde den vindene kårde:-) Vi trillede en enkelt omgang på ruten og kom tilbage til startområdet da der var 1 minut til start…. Sagde nogen hektisk?
Starten gik kl. 10:00 og ruten på ca. 7 km var forholdsvis krævende, med både sne, is, stigninger, tekniske passager med rødder, mudder m.m. Jeg havde ikke de store forventninger. Havde ligget syg det meste af ugen, så det skulle egentlig bare være træning. Men det er svært at holde en “old racehorse” tilbage når først den slippes fri:-)
1. omgang gik rimeligt og overhalede Jönsson på det sidste af omgangen. På 2. omgang måtte jeg stoppe og pumpe lidt luft i baghjulet, havde lukket for meget ud og var nede og kysse fælgen et par gange. Dette betød, at Jönsson akkurat kom forbi mig igen. Resten af omgangen og på starten af 3. omgang, lå jeg så og jagtede ham og kom da også forbi igen. Resultatet blev en 82. plads hvilket vel er okay efter omstændighederne.
Den 30. november står den så på Heino Fall Race i Tisvilde Hegn. Det glæder jeg mig til! Har trænet rigtigt meget derude og kender ruten ud og ind. Har tilmeldt mig den lange distance på 42 km.


0 kommentare ind til nu ↓
Der er endnu ingen kommentare... Kommenter ved at udfylde formularen herunder.
Kom med din kommentar