FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Slushcup 2. afdeling

7. december 2008 · 1 kommentar

Gribskov MTB stod for dagens arrangement som foregik i Tyskerplantagen ved Hillerød.
Jeg ankom rimeligt tidligt til stævnepladsen, og tog mig en stille og rolig tur rundt på hele ruten.
Det var første gang jeg kørte i den skov, og ruten var ca. 9 km og havde alt! Fede singletracks, hårde bakker, nedkørsler, rødder, mudder, grussti og var rigtig sjov….
Efter opvarmningen, stillede jeg mig i box 7 som jeg havde fået tildelt efter min dårlige præstation på 1. afdeling. Dette var dog ikke helt dårligt! Rigtig fed fornemmelse at bevæge sig frem i feltet… Det gav moral. Blev stort set ikke overhalet, men køre mig godt frem i feltet og endte på en 219. plads ud af 420 gennemførende, hvilket var 113 pladser bedre end ved 1. afdeling. Et lille skår i glæden var, at jeg håbede at komme ud på 3. omgang men kom lige godt 2 min. for sent:-(
Men alt i alt et rigtigt godt løb og (måske) sæsonafslutning for mig… Vil gerne køre Vega Vintercup 3. afdeling på søndag, men julefrokost både fredag (arbejdet) og lørdag (familien) gør, at det bliver umådeligt svært at komme i sadlen om søndagen! Vi må se, har hovedet det okay og stængerne ikke er alt for bløde søndag morgen, så kan det tænkes jeg finder vejen til Stenløse, og får kørt lidt af juleflæsket af mig…..

CC Hillerød var ikke voldsomt repræsenteret i dag, kun 4 mand til start! Det må vi kunne gøre bedre?
Hillerøddernes resultat:
Nr. 35 Lars Eghoff
Nr. 219 Henrik Himle Fomsgaard
Nr. 272 Klaus Eggesdorf Andersen
Nr. 347 Kenn Rundal Sørensen

Et lille videoklib fra afdelingen. Læg især mærke til den blændende køreteknik rytteren viser ca. 4:10 inde i klippet! Der køres gennem pløret hvor stort set alle andre går:0)

Slushcup. from Thomas Stahl Nielsen on Vimeo.

Husk! Der er i morgen (08.12. kl 12:00) tilmeldingen til Hustlernes H12 starter…..

Tags: Løb

1 kommentar ind til nu ↓

  • 1 Klaus Andersen // dec 8, 2008 at 16:16

    Aaarrr, hvad er nu det Henrik. Her går jeg og tror at du ikke kommer til Vegaløb på søndag fordi du ikke kan slippe ud af familiens skød og så skal man læse her på din egen blok at det sgu er fordi du har ædt og drukket i 2 dage!!! Det skal køres væk sådanne noget. På søndag står der “en meget skuffet mand” på ryggen af mig hvis vi ikke mødes til starten i Stenløse :-)
    Så kan det jo være at jeg kan jorde dig for en gangs skyld :-) :-)
    Og ellers enig. Godt løb i går i Tyskerplantagen. Forstår heller ikke rigtigt at der ikke var flere Hillerødder med når det så ovenikøbet bliver kørt i deres egen baghave!
    Ses (på søndag)
    MVH
    Klaus

Kom med din kommentar