FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Vega Vintercup - 4 afd. i Tisvilde Hegn

11. januar 2009 · 2 kommentare

Så skulle mountainbiken endnu engang luftes!
Har ikke kørt på den siden den 22. december, da jeg ødelagde mit baghjul. Bestilte nyt hjulsæt hos Chainreaction Cycles men de er endnu ikke kommet, selvom levering blev lovet inden for 4 dage. Heldigvis har jeg en god klubkammerat, Klaus, som lånte mig et Mavic baghjul. Det rullede super godt og jeg mærkede stor forskel i forhold til mit eget. Glæder mig helt vildt til at få mit nye hjulsæt nu……

Dagens afdeling var arrangeret af Ramløse Cykel Motion og de diskede op med en super fed rute! Ud over startloopet var der ikke meget grussti, men tilgengæld mange fede singletracks, bakker og lidt tekniske passager. Vejret var godt, tørt og lige omkring frysepunktet, hvilket gjorde skovbunden hård og hurtig.
Lige inden start mødte jeg Robert, som til dagen havde valgt at køre på sin almindelige hardtail med 26″ hjul. Han slog mig med godt 4 minutter og 30 pladser, og denne gang er der ingen undskyldninger, såsom 29″ hjul, doping eller lignende:-) Må bare bøje mig i støvet og konstaterer, at han køre rigtigt stærkt….
Trods en skidt start,hvor jeg var placeret alt for langt tilbage, endte jeg på en 65. plads, hvilket jeg er okay tilfreds med! Mit baggear “drillede” dog lidt på sidste omgang, hvilket nok kostede 1-1½ minut og 5-10 pladser ØV., Men ellers et rigtigt godt løb.

Du finder dagens spor til gps’en på min profil på gpsies.com, sammen med andre spor jeg har uploaded.

Tags: Løb

2 kommentare ind til nu ↓

  • 1 Robert Holst // jan 12, 2009 at 08:11

    Hej Henrik.
    Godt kørt. Det er stærkt motiverende at vide der ligger nogen og venter på chancen til at slå en.
    Håber dine hjul dukker op snart og at du kan komme til Urbanslush(det er jo min hjemmebane på djævleøen).
    Ses Robert.

  • 2 Fomse // jan 12, 2009 at 18:06

    Hej Robert
    Det skal nok lykkedes en dag:-)
    Kommer til Urbanslush, starter dog i box 6 hvilket vil sige kl. 9.30! Du kommer jo nok i den sene start! Uanset hvad så kommer jeg jo nok til kort igen,men ser frem til dysten alligevel…..

    Henrik

Kom med din kommentar