FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Slush ice!

23. februar 2009 · 3 kommentare

Så blev det for alvor slushtime:-)
Finalen i Slushcuppen 2008/2009 foregik i Tokkekøb Hegn og Hustlerne arrangerede. De events som jeg har deltaget i, som “De grønne” har stået for, har altid klappet og været utroligt godt tilrettelagt. Og idag havde de så oven i købet sørget for “rigtigt” slushvejr? Ahhh okay meget kan hustlerne, men det var trods alt andre kræfter som sørgede for at cuppen idag levede op til sit navn.

Starten gik kl. 10.00 ad grusstier så glatte som var de indsmurt i sæbe. Jeg startede i box 3 og fik en rimelig start. Ruten var ca. 7 km og rimelig flad, men på grund af dagens underlag, blev selv de små stigninger vanskelige. Det var mit første rigtige møde med slush, og 1. omgang blev brugt til, at finde mig tilrette og lære at takle underlaget ordenligt. 2. og 3. omgang forløb meget bedre, havde dog et kedeligt styrt hvor jeg slog næsen og mit højre ben. Der skete dog ikke andet end lidt skrammer på benet og en såret stolthed over at ligge der med næsen i pløret.
Resultatet blev til en 136. plads og jeg synes selv det er ganske okay! Men, for der er et men! “Rivalen” Robert (som startede i box 6) hentede mig ca. 2-3 km før mål og kom ind på en 131. plads sølle 8 sek. foran mig! Men som man siger, er det ingen skam at tabe til en bedre rytter, men man har da lov at ærgre sig lidt :-) Men forhåbenligt får jeg revance på søndag til Vega Vintercup finalen? Vil i hvert fald gøre hvad jeg kan.

Alt i alt har det været en super Slushcup, og jeg er helt klart at finde på startlisten igen til næste vinter.

Kom nu i skoven! Så ses vi:-)

Tags: Løb

3 kommentare ind til nu ↓

  • 1 Ask Hybel // feb 23, 2009 at 14:35

    Vi ses til næste VegaCup…den er afgørende i den interne dyst :)

    http://i11.photobucket.com/albums/a177/askhybel/HimlevsHybel-1.jpg

  • 2 Fomse // feb 23, 2009 at 16:39

    Ja! Så godt sammenfaldet af resultaterne! Pudsigt! Vi ses på søndag, og må den bedste mand vinde:)
    Super kørt i H60 til Niels! Thumps up herfra.

  • 3 Robert // feb 24, 2009 at 15:42

    Det bliver jo en herrefight mellem jer 3.
    Ses til le grand finale.

Kom med din kommentar