FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Tekniktræning med Michael Grønbeck

8. marts 2009 · 2 kommentare

I dag havde CC Hillerød arrangeret tekniktræning med Michael Grønbeck.
Ca. 20-25 ryttere var mødt op ved byskolen kl. 9.30, til trods for det lidt kedelige regnvejr. Vejret var dog perfekt i dagens anledning, da det jo var teknikken som stod i højsædet. Inden vi røg ud på sporet indledte Michael med, at fortælle om vigtigheden af dæktrykket. Dette betød at lyden af ventiler som lukker luft ud hørtes overalt inden turen startede. Det viste sig at jeg selv også er en af dem som køre med for hårde dæk, og i dag valgte jeg at lukke væsentligt mere ud en jeg normalt ville (virkeligt noget som kunne mærkes! Grebet var langt bedre end jeg var vandt til). Vi kørte i Præstevang, på ruten som skal anvendes til klubmesterskabet den 22. marts. Vi startede med en omgang, hvorefter nogle tekniske passager blev valgt ud. Første udfordring var en stejl bakke som flere gange blev besteget, samtidig med at andre lærte nedkørslesteknik. Michael demonstrerede hvordan nedkørsler bedst trænes ved, at køre så langsomt som muligt for rigtigt at lære at kontrollerer bremserne og ballance. En virkelig fed øvelse som jeg lærte meget af.
På ruten blev der også forsøgt at køre gennem dybe grøfter uden at ryge forover. Denne øvelse kræver lidt mere mod fra min side, men det lykkedes da at komme tørskoet over en enkelt gang:-)
Svingteknik var dog det som jeg lærte mest af. Inden i dag har jeg altid skåret sving så langt inde som muligt og bremset meget ned. I dag viste Michael at det er langt bedre, at læse svinget, mange gange kan man køre længere frem mod svinget inden man drejer, hvilket betyder man opnår en højere fart ud af svinget. Flere forskellige typer sving blev øvet, og jeg mærkede en klar forbedring af min egen teknik. Dagen sluttede med en sidste omgang rundt på ruten hvor der kunne “leges”. Alt i alt en rigtig fed tur på 2½-3 timer hvor jeg lærte meget. Og super, at en rytter af Michaels kaliber har lyst til at øse ud af sin eminente kunnen til os andre uvidende nybegyndere. Stor tak til mesteren herfra!

Tekniktræning
Michael instruerer mens vi “suger” til os.

Tags: Træning

2 kommentare ind til nu ↓

  • 1 Jytte // mar 8, 2009 at 22:52

    Hej Henrik

    Super godt skrevet om dagens teknik, må jeg ikke henvise til din side fra CC Hillerød?

    Mange hilsner
    Jytte

  • 2 Fomse // mar 8, 2009 at 23:24

    Hej Jytte
    Selvfølgelig må du det:-) Til hver en tid!
    Fed dag iøvrigt

Kom med din kommentar