FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Øv, øv og atter øv…..

23. april 2009 · 5 kommentare

Efter en vinter med rigtig god grundtræning og lovende takter i Slushcup (top 100 placering) og gode resultater i Vega Vintercup, glædede jeg mig vildt til foråret, Dustcup og ikke mindst forberedelserne til H12. Men ramt af influenza en enkelt gang og halsbetændelse hele 2 gange inden for de sidste 3 måneder, har sat mig gevaldigt tilbage. Dette kunne også tydeligt ses på mit resultat i 2. afdeling af dustcuppen.

2. afdeling foregik i Store Dyrehave på en ca. 9 km lang rundstrækning. Havde klaret mig hæderligt i 1. afdeling og startede i box 4. Da starten gik mærkede jeg dog hurtigt at jeg “ikke var der”. Benene ville ikke rigtigt som jeg ville, og allerede på startloopet blev jeg hentet af Anders som startede i box 5. På 1. omgang synes jeg bare at jeg blev overhalet gang på gang, og overvejede for første gang i min mtb karriere at udgå!!!! Kom dog ind i en okay rytme i løbet af 2. omgang og fortsatte hele 3. omgang, hvilket gjorde mig lidt fortrøstningsfuld, og viste mig at formen trods alt var der et sted. Kunne dog ikke hente det tabte ind fra første omgang og endte på en skuffende 223. plads samlet.

Nå! men forhåbentligt går det kun en vej fra nu! Fremad….
Jeg forbereder mig til H12 som planlagt, med nogle lange ture både på mtb og måske en enkelt rigtig lang landevejstur. Mit mål er at tilbagelægge ca. 150 km, altså et gennemsnit på 12,5 km/t. Min plan er de første mange timer, at holde dette tempo og så se hvad der er at skyde med jo længere vi når frem i løbet. Planlægger ikke de længere pauser, kun de nødvendige toiletbesøg, tøjskift og lignende. Ellers ser jeg bare hvordan løbet forløber og justerer min taktik ud fra forholdende.

Vi ses på sporet….

Tags: Løb

5 kommentare ind til nu ↓

  • 1 Klaus Andersen // apr 23, 2009 at 22:44

    Hej Henrik
    Jeg forstår godt at du er frustreret over al den sygdom, øv. Men din placering til Dust 2 skal du sgu være stolt af!!! Jeg syntes jeg havde et ok løb, men er placeret på plads 353!!! På 1` teren lå jeg på en 276 plads!!
    Det skyldes dels Katanas juks på etteren + at der var utroligt mange ryttere der kørte med på endags billet, mange af dem kører bedre end mig her på toeren. Og sikkert også end dig!!
    Og så er der køerne. Jeg holdt i to stk. rigtigt, rigtigt længe, hvor de foreste ryterere fik minimum 10 min. i forhold til mig. Såååå!!!
    Du kører jo flerer klasser hurtigere end jeg, men derfor kan der jo sammenlignes på visse punkter | :-)

  • 2 Michael Langballe // apr 28, 2009 at 08:25

    Hej Henrik!
    Jeg hedder Michael, bor i Silkeborg, kører MTB, er pt. skadet og støvsuger derfor nettet for div. mtb-relaterede blogs, og faldt derfor over din….. Jeg så dit indlæg på mtb.dk ang erfaringer med 12-timers løb, og glæder mig på dine vegne!!
    Jeg kørte 12timerijylland sidste år - det er en fantastisk oplevelse, og du kan kun glæde dig. Mht materiel, ser det, for mig, udtil at du har styr på det du skal have med - jeg havde et sæt klinger med også, men dem kan du garanteret købe på pladsen, hvis du skulle være så uheldig at en af dem ryger…. Mit mål var at blive på cyklen alle 12 timer, idet jeg regnede med at jeg på den måde kunne tage et par placeringer fra de nærmeste “konkurenter” der holdt højere fart med tilhørende pauser. Jeg foretog alt spisning på cyklen, og havde inden løbet lavet tolv små poser - en pr time, med div. spiselige lækkerier. Så kørte jeg ca en time, svarende til 2 omgange, holdt ind, tog en pose med, spiste når der var mulighed for det, og så fremdeles.
    Min erfaring var at timerne fra den 6. til den 9. var de “hårdeste” mentalt - de skulle overståes, men efter den 9. kunne man tælle omgange ned indtil den 12. time var nået.
    Mht fart, kørte jeg udelukkende på puls. Min plan før løbet var at ligge med et gennemsnit på omkring de 75% af pulsreserven - i praksis betød det at pulsen stor set aldrig kom over 85%, da det jo er yderpunkterne i den høje ende der trækker tænder ud….. - på bakkerne gik det derfor uendeligt langsomt syntes jeg, men i det lange løb kunne det godt svare sig. Et andet mantra jeg kørte efter var ideen om at jeg ligeså godt kunne køre hurtigt på de sidste omgange, som på de første - jeg lod de andre om at give den gas i starten, og holdt mit eget tempo - den energi jeg havde i overskud mod slutningnen brugte jeg til at køre det hurtigere til sidst - placeringen af fartforskellen er ligegyldig, tænker jeg…..
    Jeg har lavet en løbsberetning, der ligger på min blog…..
    Held og lykke med projektet - og giv den gas herfra!!!
    /Michael, Silkeborg

  • 3 Fomse // apr 28, 2009 at 16:45

    Hej Michael
    Tak for dit input! Glæder mig helt vilt til at køre nu. Har planlagt at køre omgangene på 35-40 min. Det bliver en 18-19 omgange (ca. 156-165 km). Det er en ganske moderat fart på 13-14 km/t, men vil hellere ligge langsomt ud og have overskudet til sidst. Det er trosds alt federe, hvis man ligger og evt. kan køre en omgang ekstra fremfor, at skulle kæmpe alt for hårdt for at nå sin målsætning. Jeg vil sætte mig i aften og læse din løbsberetning, og få endnu mere inspiration.
    Jeg giver den det bedste gas jeg har lært:-)

    Henrik:

  • 4 Ask Hybel // apr 29, 2009 at 20:52

    Vi ses jo på sporet, men hvis jeg glemmer det så held og lykke…glæder mig til at læse rapporten efterfølgende, for er selv ret nysgerrig på at give mig i kast med en solotur en gang.

  • 5 Fomse // apr 29, 2009 at 23:12

    I lige måde Ask! Er helt sikker på du snilt ville kunne nappe en 12 timers solotur. Måske vi skal krydse “klinger” til næste år? :-)

Kom med din kommentar