FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

H12 - En solorytters beretning

4. maj 2009 · 8 kommentare

Nu er det blevet mandag den 4. maj, kl. er 21:30 og jeg sidder med en fed fornemmelse i kroppen! Jeg gjorde det sku, gennemførte mit første 12-timers løb og endda lige efter planen og med et rimeligt resultat.
Stedet var Isterød Højskole og løbet var selvfølgelig Hustlernes H12. Uden tvivl det fedeste mtb-arrangement jeg til dato har deltaget i. Hustlerne styrer bare :) Og så ikke et ord om Katana i denne omgang…..

Ca. 1/3 igen og lidt slidt er man da…….

Starten gik kl. 09:00 hvor trio-holdene blev sendt af sted, og 1½ min. efter begav ca. 100 soloryttere sig ud på de 12 timer. Jeg havde forberedt mig så godt jeg kunne! Havde pakket tøj, reservedele, pasta, bananer, energibare og lignende. CC Hillerød havde flere trio-hold og solo-ryttere med i løbet, og lejren var placeret lige op ad sporet! Super praktisk for mig, når der skulle provianteres og skiftes tøj.
Min plan var at tilbagelægge 18 omgange, hvilket i snit var én omgang pr. 40. minut. De første 6 omgange lå jeg på omgangstider på mellem 35 og 36 minutter, så alt gik efter planen. På 7. omgang stoppede jeg i lejren og skiftede tøj og fyldte lommerne med energibare. Jeg havde været rigtig god til at “spise” og var endnu ikke synderlig mærket af strabadserne. I alt havde jeg 2 stop i lejren og to stop ved soloteltet (det eneste sted jeg kunne fylde energidrik i rygsækken), i alt pausetid på ca. 50 minutter sammenlagt. Familien kikkede også forbi og her blev der lige brugt et par minutter ekstra, idet svigermor og svigerfar var kommet helt fra Norge ;) Svigerfar kaldte det “Den store selvpiner dag” hvilket nok ikke er helt ved siden af :)
Jeg mistede efterhånden tid hver omgang som løbet skred frem, men endte med at nå de 18 omgange og var i mål 21:02. Over de 12 timer holdt min plan altså med 2 minutter! Ganske godt synes jeg selv.
Jeg endte på en 35. plads i Herre-solo og det er jeg vildt tilfreds med.

Her med lidt øm krop, følelsesløse fingerspidser og lidt siddesår, sidder jeg gud hjælpe mig allerede og analyserer og filosoferer over hvad jeg kan gøre bedre næste år! Helt rask er man sku ikke, men det er der vil heller ikke noget sjovt ved at være;)

Lidt løbsdate fra Garmin’en:
Distance = 153,3 km
Køretid = 11:08:00
Gennemsnit = 13,8 km/t
Højdemeter = 2240
Kalorieforbrug = 8678 kal

Nu står den så på Dustcup 3. og 4. afdeling, og derefter venter CRAFT/POLAR MTB Challenge - 90 km.

Tags: Løb

8 kommentare ind til nu ↓

  • 1 Anne-Mette Nørregaard // maj 5, 2009 at 15:05

    Tillykke med det. Flot gået. Som dig har jeg en fed fornemmelse efter et veloverstået H12 solo. Husk der er 12 timers i Jylland til august.

    Mange hilsener
    Anne-Mette

  • 2 Henrik Storgaard // maj 5, 2009 at 15:06

    Der kan vist ikke være den store tvivl om at 12 timer i saddelen er en form for selvpineri, og dem der gennemfører sådan et løb fortjener den absolut største respekt!!
    Godt kørt ‘Frederiksværk’ :o)

  • 3 Klaus Andersen // maj 5, 2009 at 17:31

    Hej Henrik
    Tillykke med det flotte resultat.
    Jeg selv udgik efter 10,5 time og 13 omgange. Havde simpelthen så gevaldigt ondt i r…. at den meget bumlede tur hen over engen var en af de største udfordringer de sidste omgange. (-:
    Det her skal prøves næste gang:
    http://www.ongear.dk/shop/product_info.php?products_id=70011&osCsid=9235413ab775037e790dd16e1a249ad2
    Hvis jeg kan få nogen med (dig???) vil jeg helt seriøst overveje det her med teltovernatning fra fre til lør og fra lør til søn, evt. slæbe familien med!. (har ikke luftet tanken for andre end mig selv og nu dig, endnu)
    http://www.12timer.dk
    Jeg har godt nok meldt mig til Shimano Liga løb om søndagen d. 16 august, men det her kunne blive større.
    Jeg er lige som dig tændt på 12 timers og selvfølgelig solo. Silkeborg området er bare det flotteste område i Danmark, så alene det…..og 12 timer er passende for en halvgammel stodder som mig. Jeg var tilpads flad uden at det var uoverstigeligt at komme tilbage her dagene efter i lørdags.
    24 timer er for volsomt for mig har jeg besluttet. Ska´du med over og jorde Jyderne?? (-;
    Ses
    Klaus

  • 4 Fomse // maj 5, 2009 at 20:49

    Takker for kommentarene :)

    Anne-Mette:
    Tillykke emd sejren i dameklassen, du er for vild :)

    Klaus: Rejser til Norge og besøger familien fredag den 14. august så de 12 timer i Silkeborg bliver desværre uden mig :(

    Henrik:
    Fik gode kommentare og opbakning fra dig mange gange ved skiftezonen, tak for det her fra Frederiksværk :)

  • 5 Ask Hybel // maj 6, 2009 at 10:46

    Inspirerende at se dig kører rundt gang på gang - nu vil jeg også prøve :)

  • 6 Fomse // maj 6, 2009 at 16:03

    Hej Ask

    Jeg takker :)
    Sikker på du kan! Det er bare og prøve. Jeg køre helt sikkert næste år….

  • 7 Robert Holst // maj 12, 2009 at 07:13

    Godt kørt Henrik.
    Ses til craft/polar mtb.
    Mvh Robert

  • 8 Fomse // maj 12, 2009 at 20:48

    Hej Robert
    Ja det gik jo ganske okay! Dog (som sædvanligt) en anelse dårligere end dig :) Super kørt med 19 omgange, du er sku for sej. Må se om jeg kan nappe dit hjul til Craft/Polar Challenge ;)

Kom med din kommentar