På en fantastisk sommerdag løb Craft/Polar MTB Challenge 2009 af staben.
Jeg blev hentet af Jes fra klubben kl. 07:45 og så gik det afsted mod Gribskov. Jeg følte mig rimelig motiveret, og da det var mit sidste løb indtil august, så jeg var opsat på at give den fuld gas. Jeg skulle køre 90 km og starten gik kl. 09:00.
Jeg fik en okay start og tempoet var højt. Regnede med at jeg kunnen holde et snit på +20 km/t, hvilket viste sig at være fornuftigt disponeret.
1. omgang blev kørt med et snit på 21,28 km/t og jeg følte egentlig ikke jeg kørte mig fuldt ud. på 2. omang kom Robert op til mig og vi fulgtes sammen med at par andre, men desværre havde han et styrt på en strækning med singletrack. Han kom først tilbage nogle km efter og sammen fulgtes vi ad ud på 3. omgang. Normalt køre han en del bedre end mig, men havde ikke de store problemer med at følge ham. Da der manglede ca. 20 km røg jeg ned i et sving på grusstien. Farten var vel +30 km/t og jeg redede mig noget seriøst asfalteksem på højre knæ, lår og balde. Da jeg kom på cyklen igen, kunne jeg se Robert lidt længere fremme og var fast besluttet på at komme tilbage. I det samme jeg trådte på pedalerne viste jeg dog der var noget galt! Gearene ville ikke som jeg ville, og kunne se at geardroppet var helt bøjet. Måtte af og rette det nogenlunde til, men det kom aldrig til at virke optimalt igen. Samtidig var den store klinge foran slået skæv, så forslået og demoraliseret trillede jeg i forholdsvist roligt tempo resten af ruten rundt. Var endnu ikke udgået af et løb, og det skulle mødet med en nordsjællandsk grussti heller ikke få mig til denne gang. Trods styrtet blev jeg nr. 44 samlet hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med.
Nu sidder jeg så og slikker sårene (for h…… det gør nas sådan noget! Har stort set ikke sovet i nat fordi sårene klør, svier, kilder og kradser) og glæder mig til en løbsmæssig velfortjent sommerferie.
Imorgen tirsdag står den på fællestræning med tre andre fra klubben, hvis ellers jeg er i stand til det
Håber det, men morgendagen vil vise det.


4 kommentare ind til nu ↓
1 Hanne // jun 1, 2009 at 23:48
Godt kørt af dig - hvilken pladsering fik du ?
God bedring med asfalteksemen.. kender det.. det gør mega avs…
Kh
Hanne ( Team Hustler og CC Hillerød (på landevejen ) )
2 Fomse // jun 2, 2009 at 00:08
Hej Hanne
?
Takker for hilsnen
Jeg blev nr. 44 så det gik da okay trods alt…
Men hvordan går det med dit lanvejshalløj
3 Robert // jun 2, 2009 at 08:59
Hej Henrik.
Surt at du røg ned, tror at dine små hjul røg ned i et hul som min 29 gled henover. Røg jo selv ned da min pedal ramte en stub på anden omgang, men landede blødt.
kunne have været sjovt med en rigtig herredyst,.
Mvh Robert.
4 Fomse // jun 2, 2009 at 15:46
Ja! Vi stod åbenbart som de næste i køen da der blev uddelt styrt

Herredysten må vi ha´ tilgode! Måske i Pauli Stjernemotion endnu engang
Held og lykke med Nordic 24. Skal desværre ikke selv køre, men kunne da godt finde på at komme og kikke og heppe.
Kom med din kommentar