Lad mig starte med og sige, at MTB-Teknik havde lavet et fremragende arrangement som herfra skal have stor ros. Der var virkeligt gjort noget ud af, at lave ruten spændende, krævende og sjov.
MTB-Eksperten foregik i Ganløse Eged og Klokkekilde Skov ved Buresø. Ruten var helt vild fed, med ca. 95% lækre singletrack, masser af små skarpe stigninger, tekniske passager og indlagte forhindringer. Det var en hård men super sjov rute.
Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg ikke synes jeg helt er kommet mig oven på H12 og heller ikke havde trænet siden! Starten forgik opad en asfaltbakke som hurtigt fik pulsen op. Synes umiddelbart benene havde det godt og røg derudaf med vanlig optimisme:o) Kort efter kunne jeg dog godt mærke, at jeg ikke var helt skarp og i et uopmærksom øjeblik var jeg nær skredet på en mudret passage. Skruede lidt ned for tempoet og fik pulsen ned fra det røde felt. Herefter gik det i vanlig løbstempo ganske fornuftigt, og kørte mig stille op gennem feltet. På 3. omgang, da der mangler ca. 2 km, knækker min kæde så! Ærgeligt men det er hvad der sker. Dog var det positivt, at mærke kroppen har det okay igen. Efter H12 gik jeg med fornemmelsen af, at sygdom lurede lige om hjørnet. Det har jeg heldigvis undgået og er på rette vej igen.
MTB-Eksperten er helt sikkert et løb jeg håber at finde på kalenderen igen næste år, og så vil jeg prøve om jeg ikke kan undlade at køre alle chikkenruns næste gang:o)
Næste løb bliver Dust Cup onsdag aften i Tisvilde Hegn, som jo er min hjemmebane. Vil gøre hvad jeg kan og køre mig selvfølgelig helt ud, men mangler dog lidt endnu for at være helt skarp, så vi må se hvad det bliver til…..
Vi ses på sporet.


0 kommentare ind til nu ↓
Der er endnu ingen kommentare... Kommenter ved at udfylde formularen herunder.
Kom med din kommentar