FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Dust Cup 7. afdeling - Finale Urban-style i Carlsberg

18. september 2010 · 2 kommentare

Carl Jacobsen, søn af grundlæggen af Carlsberg, J. C. Jacobsen, fik idéen til opførelsen af elefantporrten på bryggeriet i Valby. En af 1800-tallets mest anvendte danske arkitekter, Jens Vilhelm Dahlerup (blandt hans værker kan bla. nævnes Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Søpavillonen, Dronning Louises Bro m.m.) blev hyret og i 1901 stod byggeriet færdigt.

Elefantporten

I 2010 fik Dustcup-arrangørerne så idéen til at afholde 7. afdeling af cuppen i området omkring det traditionsrige bryggeri, med en rute der bla. løb gennem elefantporten. Hvad idémanden bag elefantporten havde ment om et sådan arrangemement vides ikke, men jeg synes det var SUPERFEDT :-)

Dustcuppen har været en rigtigt fed oplevelse for mig i år og har kørt nogle af mine bedste placeringer ind. Ingen tvivl om, at de seneste års træning og vedholdenhed fra min side er ved at give pote:-) Inden dagens afdeling lå jeg samlet nr. 64 og nr. 19 i H40, så havde forberedt mig godt og var vildt tændt på at bibeholde min placering eller evt. forbedre den. Starten gik og kom desværre lidt i klemme i det første sving efter elefantporten. Følte mig dog godt kørende og kørte mig stille og roligt frem gennem feltet. Paw var røget forbi mig men fik ham i syne og så gik den vilde jagt:-) Han var godt nok super kørende idag og jeg måtte virkelig grave dybt for at nå ham. Hentede ham på næstsidste omgang og det lykkedes at slå ham med nød og næppe. Kom ind på en 71. plads og som nr. 17 i H40 hvilket betød, at jeg endte på en samlet 54. plads og beholdte min samlede placering i H40 som nr. 19. Jeg er bare MEGA tilfreds! Inden cuppens start var succeskriteriet en samlet top 100 og en top 30-40 i H40. Så man kan vist roligt sige, at det er gået over al forventning.

Nu sidder jeg så og nyder et glas rødvin og vil så tage en slapper de næste par dage, hvis jeg da kan;-) Og så er næste mål ellers Fallrace senere på året.

Så vi ses helt sikkert i sporet igen:-)

Tags: Løb

2 kommentare ind til nu ↓

Kom med din kommentar