FOMSE’S MTB BLOG

“pain is temporary, quitting is forever”

FOMSE’S MTB BLOG header image 2

Heino Fall Race 2011

28. november 2011 · Ingen kommentar

Kender du det, når ens forventninger til sig selv ligger alt for lavt og, at man så går hen og overrasker sig selv megapositivt? Sådan var mit Heino Fall Race 2011 i søndags! Mit problem mht. min forventninger til mig selv er, at jeg efter en længere pause ikke helt tror nok på mig selv! Har holdt løbspause gennem hele sidste vinter og forår og startede først op i forbindelse med H12 i maj i år. Har trænet intervaller igen de sidste 2 måneder, men har ikke haft fokus på det mentale. I dag gik det så op for mig hvor meget det betyder, at man tror på det! Og det vil jeg gøre for fremtiden…..
Starten gik kl. 11. og havde startbox 2. Efteråret viste sig for alvor med storm, lidt regn og en temperatur lige omkring de 10 grader. Havde vel ca. 100 ryttere foran mig og regnede med, at jeg kunne holde mig der omkring top 100, hvilket skulle vise sig sagtens at kunne lade sig gøre. Allerede på startloopet mærkede jeg ”poweren” i benene og fik en fantastisk følelse som jeg ikke har haft siden jeg begyndte igen efter min pause. Blev fuldstændig revet med og satsede hele butikken og gav den max gas fra starten af, så måtte det bære eller briste….. Kørte mig op gennem feltet og overhalede rigtigt mange og blev sku helt høj! Alt klappede bare! Ramte bare sporet (og dagen) perfekt, lavede ingen dumme fejl, følte ikke jeg kunne blive træt og havde bare en fest i skoven :-) Derfor bristede det heller ikke og jeg kom i mål som nr. 48 samlet og 45 i Herreklassen. Mit bedste resultat på den lange distance til dato var nr. 89 tilbage i 2009 (blev dog nr. 3 på den korte distance i 2010)så jeg er ovenud tilfreds og meget overrasket. Nu vil jeg bruge vinteren til at bygge min form yderligere op! Primært med intervaller på hometraineren, en ugentlig nightride og så diverse løb. Mit næste løb bliver Vintercuppens 3. afdeling i St. Dyrehave den 11. december og krydser fingrene for, at sneen ikke har ramt Dannevang til da ;-)

Tags: Løb

0 kommentare ind til nu ↓

  • Der er endnu ingen kommentare... Kommenter ved at udfylde formularen herunder.

Kom med din kommentar