Allerød Orienterings klub stod for afdelingen som foregik i Store Dyrehave. Ruten var helt ny i Dust sammenhæng og bestod af en del af det nye blå spor, men også nogle helt nye passager var fundet frem i dagens anledning. Ruten var rimelig flad men med mange rødder.

Følte at jeg havde gode ben! Og da starten gik kom jeg da også hurtigt frem i rækkerne. Da vi efter startloopet ramte det første singletrack lå jeg sammen med bla. Carol Rasmussen, Casper Bogan og 8-10 andre ryttere. Rødder eer ikke lige mig, men synes egentlig det går okay. Men pludselig forsvinder cyklen under mig og jeg styrter og kommer lidt bagud. Får dog kørt mig op igen, men på sidste omgang ryger jeg ned igen! Forsøger at kommer tilbage men har ikke kræfterne. Kommer i mål som nummer 88 samklet og nr. 28 i H40 hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Nu mangler der bare en afdeling af Dusten, og med en samlet 60. plads og en samlet 19. plads i H40, så skal den have hele armen i finalen og forhåbenligt bibeholde min placering eller i bedste fald forbedre den! Overvejer også at deltage i Dustcup After Party som efter forlydende skulle være ganske fornøjeligt

På lørdag står den så på Finalen i Hotcup. Er ikke tilmeldt hele cuppen så kører det som et enkelt løb. Glæder mig da det jo er på min hjemmebane i Tisvilde Hegn og på en rute som passer mig rigtigt godt.

Vi ses i sporet

En afdeling af Shimanoligaen i min egen baghave! Det måtte prøves:-)

Holte MTB Klub var arrangør og havde lavet en superfed rute. Troede jeg kendte de fleste spor i den skov, men jeg blev klogere. Ruten var ca 6 km lang og med ca 300 hm pr. omgang og bestod udelukkende af singletrack, på nær lige ved målområdet. Ruten var teknisk og utrolig krævende.

Jeg eftertilmeldte mig i Motionsklassen og efter en lidt forsinket start, kunne jeg mærke jeg havde gode ben, så tog fronten og gav gas. Desværre manglede der noget afmærkning, så jeg kørte forkert sammen med nogle af de andre fra feltet. Da vi opdagede fejlen vendte vi om og fra at ligge forrest lå jeg nu sidst…. Var virkelig rasende og mistede moralen! Efter lidt frustrationer og opgivende kørsel, besluttede jeg mig til, at få en fed træningsdag ud af det. Gav igen gas og kørte mig stille og roligt frem. Sluttede på en 5. plads og endte med at havde en fed dag i skoven. Virkelig fed teknik træning og kan klart mærke forskel i forhold til sidste år! Tør mere nu og tror på det nok skal komme stille og roligt.
Efter løbet, hjem og i et hurtigt bad, og så ellers tilbage og se Eliteklassen køre, og kikke og lære:-)

Nu står den på træning frem til 6. afdeling af Dust Cuppen hvor jeg håber på at kunne avancerer lidt i klassementet.

Navnet Dustcup var mildest talt ikke sønderligt sigende hvad angår 5. afdeling! Ikke meget dust men masser af vand og mudder. Cyclomania havde lavet en super fed rute som ikke var den letteste, og vejret gjorde det bestemt ikke nemmere.

Har trænet meget og målrettet hele sommeren, og glædede mig til at komme ud og give den gas. Mudder er normalt ikke lige mig da teknik ikke er min stærkeste side, men det gik over al forventning. Havde fået tildelt startbox 4 og stillede mig forrest i boxen. Starten gik og jeg kunne hurtigt mærke, at der var diamanter i stængerne:-) Kørte mig sikkert op gennem feltet, kom hurtigt foran mine “konkurrenter” og opdagede, at jeg overhalede ryttere som normalt slår mig! Fed fornemmelse at mærke træningen har givet pote…. Godt mudret, beskidt og med en del grus i øjnene kom jeg i mål som nr. 68 samlet og nr. 24 i H40, min bedste placering til dato og jeg er super godt tilfreds.

Mudder i Rude Skov.

Nu har jeg så besluttet, at køre 4. afdeling af Shimanoligaen som foregår i min baghave heroppe i Frederiksværk, nærmere betegnet Arresødal Skov. Ruten skulle efter sigende være meget hård og teknisk, men den gode form jeg har nu skal udnyttes I skrivende stund styrtregner det heroppe, så der er dømt mudderbad imorgen igen.

Vi ses i skoven

Robert som jeg har haft mange drabelige dyster med til diverse løb, har åbnet egen webshop. Han er blevet forhandler af Dolan, Kona og Lynskey. Shoppen hedder Bikes and Stuff. Tjek den ud

4. og sidste afdeling inden sommmerferien foregik i Avnstrup lidt syd for Roskilde. RMK havde lavet en fed og noget mere teknisk rute end jeg er vandt til, og derfor havde jeg heller ikke de store forventninger.

Havde trænet rigtigt godt op til løbet og følte mig stærk. I starten gik det da også noget bedre end forventet. Kom hurtigt foran dem jeg konkurrerer med og lå vel omkring top 100 da vi gik ud på 2. omgang. Desværre punkterede jeg kort efter, og så var det løb kørt. Besluttede at skifte slangen og gennemføre, om ikke andet så få kørt nogle gode intervaller. På 3. omgang er den så gal igen! Luften siver ganske langsomt ud af baghjulet, og jeg må af og pumpe dækket et par gange inden jeg kan krydse målstregen. Var rigtig ærgelig, fordi jeg kunne mærke jeg var stærk og havde overskud selvom ruten på papiret ikke passede mig.

Starten er gået, og feltet er på vej opad stigningen til mål.

Nu er der så løbspause indtil 5. afdeling af Dust Cup den 11. august. Måske tager jeg til Sverie og køre Dust Explorer den 1. august, men det er endnu ikke sikkert.

Uanset hvads, så glæder jeg mig til en pause og til at finpudse formen til efterårssæsonnen.

Lad mig starte med og sige, at i fredags da Rex-Cykler meddelte mig at min Stumpjumper desværre ikke blev klar til søndag, blev jeg slemt skuffet. Det skulle dog vise sig, at det gik ganske fornuft alligevel på min gamle, tunge men trofaste Rivette.

Starten gik kl. 09.30 i Grib Skov og efter at havet stillet op i 60 og 90 km de foregående år, havde jeg i år valgt distancen på 30 km. Efter H12 har jeg ellers formen til de lange distancer, men har lagt min træning om med henblik på Dustcuppen. Derfor passede den korte distance bedre ind i min planlægning.
Havde forinden også tjekket startlisten ud, og kunne se at en god placering var mulig. Derudover hjalp det også, at næsten hele den samlede elite kørte Shimano Liga i Kolding

Stillede mig i 2. række ved starten sammen med Paw og Jesper fra JC Cykelklub. Da starten gik, var der en svensk rytter som virkelig gav den gas. Jeg lukkede helt op men kom aldrig op til ham og han kørte simpelthen alene til mål resten af vejen. Respekt herfra….
Efter de ca. 5 min. på max jagtende efter svenskeren, holdt jeg lidt igen for lige at finde ind i mit løbstempo. Blev overhalet af 6-8 stykker, men panikkede aldrig. Fandt mit tempo, som var okay hårdt, og begyndte stille og roligt at passerer folk igen. efter ca. 10. km overhalede jeg nr. 3 og fortsatte ufortrødent mit tempo. Opdagede dog, at jeg havde en følgesvend, som ikke veg fra mit baghjul de næste 20 km. Kender efterhånden mig selv så godt, at jeg vidste jeg kunne holde mit hårde tempo til mål. Min plan blev derfor og forsøge at sætte han på nogle af de små skarpe stigninger. Prøvede vel en 5-6 gange, og han slap da også en anelse men kom altid igen. Kunne ud fra det dog fornemme, at mit antrit var noget mere eksplosivt og besluttede at vente til de sidst 300 meter med grus. Kort før det sidste stykke singletrack rykkede han forbi mig. Vidste at jeg skulle først ind på det smalle singlestrack for at være først ude på det sidste grusstykke. Så ca. 50 meter før rykker jeg fordi ham og akkurat først ind på singletracket. Holder hårdt tempo og da vi rammer grusstykket, smider jeg den op på den store klinge og træder alt hvad jeg har lært. Det bliver tæt, men slår ham med ca. 5 cm i spurten. Ville bare ikke tabe på den måde og min første podieplacering var dermed hjemme :o)

Det var en rigtig fed, men surrealistisk følelse. Endelig gik træning, udstyr, teknik, vejret, taktik og min mentale tilstand op i en højre helhed. Alle de mange, mange timer i sadlen blev belønnet og det var bare en super forløsende fornemmelse. Selvfølgelig er det også fedt, at mærke fremgang i Dustcuppen og lignende, men det er trods alt sjovere at dyste fremme hvor det virkeligt gælder.

Næste mål bliver 4. afdeling af Dustcuppen i Roskilde. Træningen fortsætter med max, AT og Power intervaller og så skal den ellers bare ha’ gas på Det Hvide Spor den 16. juni. I mellemtiden stiller jeg måske op i JC Cykelklub’s DCU løb den 13. juni. Så vi ses på sporet til flere fantastiske kilometre i den skønne lysegrønne sommerskov.

En fantastisk sommeraften dannede rammen om 3. afdeling i Tisvilde Hegn. THOK stod for arrengementet og som sædvanligt spillede det bare.

Tisvilde Hegn er, som nogen måske allerede ved, min hjemmebane så jeg glædede mig. Efter søndagens MTB-Eksperten, var jeg egentlig ved rimeligt godt mod. Dagens rute var dog meget hurtigere og jeg vidste ikke rigtigt hvordan kroppen villle reagerer på tempoet. Mine venner, Paw og Jesper fra JC Cykelklub, mødtes hos mig og kørte sammen derud. Paw vandt Slushcuppens afdeling (start 1) på selvsamme rute i vinters, og fik ved den lejligheden tilnavnet “Snekonen fra Tisvilde”. I dag skulle det så vise sig om han også skulle tituleres “Solkonen fra Tisvilde”
Starten gik og som sædvanlig havde jeg problemer på 1. omgang. Har altid utroligt svært ved, at få kroppen ordenligt igang, og kæmper de første 15-20 min. med puls, rytme, teknik m.m. Har dog lært bare at blive ved, den “gamle” krop skal nok komme igang. Sådan var det også idag! Stille og roligt får jeg kørt mig ind i løbet og overhaler bla. Lars fra CC Hillerød, Peter Nielsen fra MTB-Devils (samlet vinder af Slushcuppen - start 1) sidst på 1. omgang og kort efter er det Paw som passeres. Bo fra Team Hustler var den næste som stod for skud, han gav mig dog seriøs kamp i lang tid, men måtte slippe til sidst. Lå også længe og batlede med en svensk rytter, men her trak jeg det korteste strå og måtte se ham i mål 5-10 sek. foran…. Tak for kampen alle sammen, altid fedt med en seriøs herrredyst.
Tilbage til titlen “Solkongen af Tisvilde”. Konge er ikke noget men med en 85. plads kan tillade sig at kalde sig, det kræver en sejr! Derfor er der stadig kun en konge af Tisvilde og det er “Snekongen”…….

På billedet: Lars (forrest), Peter (yderst til højre), Bo (bagved Peter), Paw (i sort/lilla) og jeg (bag Paw) med min svenske duelant til højre…..

Nu overvejer jeg så Craft-Polar MTB Challenge den 30 maj. Skal lige have det til at passe ind med familien, så det er ikke 100% sikkert jeg deltager. Ville ellers gerne, for der er super lækket i Grib Skov.

Lad mig starte med og sige, at MTB-Teknik havde lavet et fremragende arrangement som herfra skal have stor ros. Der var virkeligt gjort noget ud af, at lave ruten spændende, krævende og sjov.

MTB-Eksperten foregik i Ganløse Eged og Klokkekilde Skov ved Buresø. Ruten var helt vild fed, med ca. 95% lækre singletrack, masser af små skarpe stigninger, tekniske passager og indlagte forhindringer. Det var en hård men super sjov rute.

Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg ikke synes jeg helt er kommet mig oven på H12 og heller ikke havde trænet siden! Starten forgik opad en asfaltbakke som hurtigt fik pulsen op. Synes umiddelbart benene havde det godt og røg derudaf med vanlig optimisme:o) Kort efter kunne jeg dog godt mærke, at jeg ikke var helt skarp og i et uopmærksom øjeblik var jeg nær skredet på en mudret passage. Skruede lidt ned for tempoet og fik pulsen ned fra det røde felt. Herefter gik det i vanlig løbstempo ganske fornuftigt, og kørte mig stille op gennem feltet. På 3. omgang, da der mangler ca. 2 km, knækker min kæde så! Ærgeligt men det er hvad der sker. Dog var det positivt, at mærke kroppen har det okay igen. Efter H12 gik jeg med fornemmelsen af, at sygdom lurede lige om hjørnet. Det har jeg heldigvis undgået og er på rette vej igen.

MTB-Eksperten er helt sikkert et løb jeg håber at finde på kalenderen igen næste år, og så vil jeg prøve om jeg ikke kan undlade at køre alle chikkenruns næste gang:o)

Næste løb bliver Dust Cup onsdag aften i Tisvilde Hegn, som jo er min hjemmebane. Vil gøre hvad jeg kan og køre mig selvfølgelig helt ud, men mangler dog lidt endnu for at være helt skarp, så vi må se hvad det bliver til…..

Vi ses på sporet.

Så blev H12 overstået, men ikke veloverstået for mit vedkommende.

Jeg havde virkeligt forberedt mig godt i år i forhold til sidste år. Havde trænet meget mere målrettet og struktureret og følte mig skarp. Det blev dog hurtigt klart at vejret ikke blev optimalt for mig, men trods det var jeg stadig fortrøstningsfuld. Løbet startede i silende regn som dog hurtigt stoppede, men ruten var meget fedtet og tung. Følte mig okay og de første 3-4 timer gik helt uden problemer. Dog var det koldt og måtte skifte til noget varmere tøj efter ca. 4 timer. Soloteltet var placeret udenfor ruten, dvs. man skulle af cyklen og ud af skiftezonen for at komme til soloteltet. Det betød for mig at jeg “glemte” det lidt, hvilket resulterede i, at jeg først efter ca. 6 timer tog en mindre pause for at fylde drikkedunke og rygsæk med energidrik. Desværre var der ikke nogle bananer, appelsiner eller andet frugt tilbage. Havde på forhånd kalkuleret hvor mange energibare jeg skulle spise, men fik af en eller anden årsag ikke spist den mængde jeg burde. Så efter 10½ time i sadlen, 14 omgange, 125 km, 2230 hm og næsten 10.000 kal. forbrændt var det slut! Havde simpelthen ikke flere kræfter tilbage og måtte slukøret kapitulerer til mudderet, kulden og den manglende energiindtagelse. Jeg var efterfølgende rigtig skuffet, men har valgt at analyserer hvad der gik galt og tage ved lære istedet.

Min konklusion:

• Havde for lidt tøj på i første halvdel af løbet. Brugte for meget energi på at holde varmen.
• Skelede for meget til sidste års tidsplan. Forholdende var væsentligt anderledes i år og skulle havet taget nogle flere pauser i soloteltet
• “Glemte” at spise. Indtog alt for få energibare eller lignende, godt 2/3 dele i forhold til sidste år. Tror jeg blev snydt af kulden og derfor ikke mærkede det på samme måde

Men her godt to døgn efter er jeg ved og være ved hægterne igen. Er efterhånden blevet godt tilfreds med min præstation. Har i hvertfald fundet ud af, at 12 timer på en mountainbike er ikke bare noget man gør. Der er meget som kan gå galt og det skal man også være forberedet på. Selvfølgelig skal man tro på det, men ikke gå ned hvis det ikke skulle lykkedes. Er trods alt glad for at det var mig som gik ned og at det ikke var udstyret der svigtede mens man selv havde dynamit i stængerne.

Billedet siger vist mere end ord…… Slukket og lukket:)

Tak til Hustlerne fordi de gider. Og tak for støtten fra banevagterne med opmuntrende ord og gode råd, i ved hvem i er :o)

Orker ikke lige nu, at komme med den stor ris/ros-tale men vil dog sige, at for mit vedkommende var placeringen af soloteltet helt forkert i forhold til sidste år. Havde foretrukket at teltet lå direkte op af ruten, så man hurtigt kunne komme ind og få fyldt op.
Derudover manglede solorytterne en eller anden form for skilt, rugnummer eller lignende som gjorde dem let genkendelige. Det havde måske mindsket den åbenlyse irritation fra bagfrakommende holdryttere over den lave fart m.m. Personligt oplevede jeg en 5-6 gange, at blive “svinet til” over manglende fart. Blandt andet råbte en “Venstre bagfra, så træk dog til højre for s….”! Her havde vedkommende da vist misforstået noget. En overhalende rytter har bare og finde venstre om selv, og ikke forvente man kan trække til højre. Selvfølgelig gør jeg det hvis det er muligt, mne det var det ikke i dette tilfælde. Nå men tror en mere tydelig markering af solorytterne måske lige vil tage bråden af irritationen, når men kan se det er en som har sidet i sadlen i 6, 8 eller 10 timer man er ved at overhale.
Ellers et super fedt arrangement, fed rute, kanon speak i målområdet og så var det fedt med DJ teltet ude på ruten.
Det er simpelthen det hårdeste jeg har prøvet til dato , og sagde da jeg kom i mål, at det gjorde jeg ikke igen, …… Men nu er jeg ikke så sikker :o)

Forberedelsen til H12 skrider fremad og må indrømme, at det ikke er blevet til mange max- og AT intervaller den seneste måned. I stedet har jeg lagt rigtigt mange og lange træningspas ind, med Sub-AT intervaller på mellem 45-60 min og nogle dage flere af dem. Så derfor har jeg heller ikke de store forventninger til min egen præstation i den første halvdel af Dustcuppen.

Holte Mountainbike Klub stod for afdelingen som foregik i Ravnholm Skov, også kaldet “Det Danske Scweitz”. Jeg havde aldrig kørt der før, så glædede mig til at stifte bekendskab med nogle nye spor. Og hvilke spor….. Tror det er den fedeste rute jeg har kørt på til dato! Mange højdemeter og fede singketrack hvor der kunne holdes høj fart. At vejret var perfekt gjorde heller ikke oplevelsen dårligere.

Min kammerat Paw og jeg kørte tidligt til stævnepladsen. Ankom ved 17-tiden og havde rig lejlighed til at teste ruten. Under opvarmningen havde jeg en god fornemmelse i kroppen og følte mig stærk og klar. Starten gik og selvom jeg stod forrest i box 3, opstod der alligevel lidt tomult og kø da vi efter ca. 500 meter drejede ind på det første singletrack. Det lykkedes dog at holde min placering nogenlunde, og havde mine nærmeste konkurrenter inden for synsvidde. Første omgang var for mig som den plejer! En kamp for at få kroppen i omdrejninger og finde ind i sit løbstempo. Men kom godt igen på 2. og 3. omgang og endte lige uden for top 100. Havde et vildt fedt løb, nok det fedeste til dato, og nu skal H12 overståes og så skal der trænes mere målrettet mod de næste afdelinger. Har et par stykker i kikkerten som lige nu køre en anelse bedre end mig, og det vil jeg prøve om jeg kan lave om på :o)